Julen nærmer sig med hastige skridt.
Det betyder et varmt velkommen til hyggelige julestunder samt et snarligt farvel til året der gik. Det har på mange måder været et udfordrende år, og vi kan hos GovernIT se tilbage på et år der har bragt store forandringer samt nye spændende projekter med sig.


Tilbage i marts flyttede vi ind i vores nye dejlige lokaler i Horsens – her nåede vi kun at være 14 dage inden landet lukkede ned. Et par måneder senere kunne vi fejre vores 5-års fødselsdag, ved at sige goddag til vores første medarbejder. De første 5 år i GovernIT har været en rejse vi har nydt hvert et skridt af, og vi ser frem til hvad fremtiden bringer for os.


Det har i sandhed været et anderledes år. Vi har ikke været på de kundebesøg vi plejer – selv årets Ignite foregik hjemme fra stuerne af. Selvom vi har fået det til at fungere på “Covid-19 måden” ser vi frem til at besøge vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere igen. Det “nye normal” som Covid-19 har bragt med sig, har ændret en masse processer på godt og ondt rundt omkring i verden. Vi ser frem til et 2021, der forhåbentligt både optimerer og muliggør flere nye IT-projekter.


På trods af store forandringer, har året også bragt en masse spændende projekter med sig, både hos nuværende kunder og hos nye. Vi har hjulpet med alt lige fra udbudsprocesser, valg af nye IT-systemer, ledelse af projekter samt fastsættelse af IT-strategier. Alt sammen noget vi i samarbejde med kunder og leverandører er kommet succesfuldt i mål med.  Flere opgaver tager vi også med ind i det nye år, hvor vi ser frem til at hjælpe endnu flere virksomheder med at få styr på deres IT-mæssige udfordringer.

 

Vi takker alle kunder, leverandører og samarbejdspartnere, og ser frem til et fortsat godt samarbejde i det nye år. 

 

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår

Rikke, Michael og Maja