IT-governance

IT spiller en vigtig rolle i alle former for virksomheder. Det kan derfor koste dyrt, hvis man som virksomhed ikke har de rigtige IT-løsninger i forhold til virksomhedens behov.

Er der mange udfordringer i den daglige IT-drift, vil det i den sidste ende kunne aflæses på bundlinjen. Samtidig med at det bidrager til daglig frustration og et spild af ressourcer, der kunne være brugt mere fornuftigt.

I det store perspektiv handler IT nemlig ikke om, hvilken teknologi der bruges. Men derimod om hvordan teknologien kan hjælpe virksomheden med at nå de forretningsstrategiske mål.

Vi ser på helheden

Hos GovernIT rådgiver vi derfor altid ud fra et helhedsorienteret perspektiv – også kaldet IT-Governance. Så I er sikret, at jeres beslutninger på det strategiske plan giver nem, brugervenlig og problemfri IT i dagligdagen, som samtidig lever op til gældende lovgivning.

Herunder kan I se de ydelser, I kan få hjælp til hos GovernIT.

Ved klik på de enkelte ydelser er det muligt at læse mere om dem:

Vi er til for jer

Z

Første møde er altid gratis

Det er vigtigt for os, at I får præcis den rådgivning og ydelse, som I har brug for. Derfor er vores første møde altid gratis. På den måde kan I sikre jer, at vi er den rette samarbejdspartner, inden I indgår i et samarbejde med os.

Z

Vi varetager jeres interesser

Vælger I os som jeres rådgivnings- og sparringspartner, forpligter vi os til at varetage jeres interesser. Vi er uvildige rådgivere og har ikke nogen økonomiske interesser eller forpligtelser i forhold til leverandører, programmer eller systemer. Derfor har vi udelukkende fokus på, at I får netop den løsning, der passer til jer og jeres behov. Hverken mere eller mindre. Det er vores garanti til jer.

Z

Vi møder jer i øjenhøjde

Hvis I oplever, at IT-verdenen er fuld af svære fagudtryk, så lover vi, at I får en anden oplevelse i samarbejdet med os. Hos os møder I Rikke og Michael, som er to midtjyder med begge ben solidt plantet på jorden. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at hjælpe jer frem til den bedste og mest økonomisk ansvarlige løsning for jeres virksomhed. Frem for at forsøge at imponere jer med hvor mange svære fagudtryk, vi kan.

Kontakt os

Ønsker I et indledende møde, er I altid velkomne til at ringe til os på 40 31 27 65 for en uforpligtende samtale. Eller sende os en mail på info@governit.dk.