Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

Julen nærmer sig og det samme gør nytåret, og vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske vores kunder, leverandører og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår.  Vi takker for året der gik og ser frem til 2019 sammen med jer.

2018 har været et år fyldt med masser af spændende og varierende opgaver. Vi fik markeret vores 3 års fødselsdag. Det var også året, hvor vi fik os en kontorfælle, John fra JUK Consulting som er specialist i arbejdsprocesser og arbejder for større virksomheder, hvor han hjælper med at indføre og konfigurere ServiceNow. Det giver god synergi og mulighed for at vi kan sparre med hinanden om forskellige problemstillinger.

GDPR blev i Maj måned hverdag for os alle i EU, og naturligvis også for GovernIT og vores kunder. Det er et område, vi har valgt at fokusere på og dygtiggøre os indenfor, så vi bedre kan støtte eksisterende og nye kunder i at blive og være compliant i forhold til GDPR.

Vi glæder os meget til et 2019, hvor der heldigvis allerede er gode opgaver i vente. Yderligere ser vi frem til den udvikling der sker inden for digitalt samarbejde, som nærmest er blevet et centralt begreb i nutidens og morgendagens måde at arbejde på – specielt hvis man kigger ind i Office 365 verden.

På seneste Office 365 brugerkonference var det centrale budskab, at alt bliver samlet i det der hedder Microsoft Teams, som netop er en platform for digitalt samarbejde. En platform som kan integreres med en lang række andre platforme, apps og løsninger. Teams er tænkt som fremtidens centrale kontrolpanel – ligesom e-mail er det i dag. Det er selvfølgelig for tidligt at sende e-mail på pension, men der er mange andre gode muligheder for at arbejde effektivt sammen.

Vi glæder os i hvert fald til at følge denne udvikling, selvom vi som vi altid tilpasser løsningen til den enkelte virksomhed.

Glædelig jul og godt nytår
Rikke Bay og Michael Bjørnholdt

bubble